Organizational
thinking
User-centered
innovation
Ledelsesmetaforer Evangelist
English site
"Strategisk innovation" som disciplin er et bevidst ledelsesforsøg på at fremme kreativitet og nytænkning om virksomhedens fremtidige forretningsmuligheder. Det er en pointe her, at fremtiden ikke findes! Vi lever så at sige altid i det "yderste" øjeblik, på tidens yderste kant. - "Fremtiden" er et begreb eller et sæt briller, vi bruger til at se dybt i nutiden, til at udpege de ting i nutiden, vi synes peger fremad. Den erkendelse gør det meningsløst at forsøge at forudsige fremtiden - fremtiden er noget, man arbejder med, noget man selv skaber!
Arbejdsområdet strategisk innovation kan opdeles i tre hovedbestanddele (baseret på artiklen "When worlds collide..." by Robert Krinsky and Anthony C. Jenkins, Strategy & Leadership July/August 1997):
Jeg har personligt opbygget et bredt erfaringsgrundlag inden for disse felter, som konsulent, gennem mit tidligere arbejde som forretningsudvikler hos Ericsson, og gennem mit nuværende arbejde som Innovation Manager i Novo Nordisk.
Den strategiske innovation kan siges at bevæge sig på en "trappe" af innovations-niveauer i virksomheden:
På de to nederste trin, der har individet og gruppen som enhed, har det længe været velanset at arbejde med kreative metoder. Derimod har de øverste trin, der har forretningsenheden eller hele branchen som genstand, traditionelt været forbeholdt de meget rationelle, "venstre-hjernede" metoder, baseret på statiske analyser osv. Kreative metoder har imidlertid også her sin styrke; f.eks. kan en direkte kontakt til levende personer med indlevelse i deres værdisæt give en langt sikrere forståelse af et markedssegment end anonyme statiske oplysninger. Et af de modspørgsmål, man typisk stilles over for, er "Jamen, er disse personer repræsentative?" - På det strategiske niveau kræver det derfor en god portion mod at turde tro på sin intuition; normalt er det kun legitimt at argumentere ud fra statistiske analyser. Men analyser og rapporter skaber ikke forretning, lige så lidt som kogebøger laver mad...
Nutidig fokus på strategisk innovation kan ses som resultatet af en historisk udvikling. Ifølge den danske professor Jon Sundbo har innovation management gennemlevet tre hovedparadigmer, fra den nye industrialismes fokus på entreprenøren over efterkrigstidens fokus på forskning og udvikling til nutidens fokus på markedet. Alle tre paradigmer er repræsenteret i dag (mange danske politikere lever f.eks. i det første paradigme!), og for store virksomheder vil de tre paradigmer supplere hinanden inden for selvsamme virksomhed. Men de tre paradigmer medfører forskellige tilgange til ledelse af innovation, inklusiv strategier, ressourceallokering osv. Derfor burde ledelsen være bevidst om den interne balance mellem de tre paradigmer. Illustrationen herunder er min visualisering af Jon Sundbos teori, tilsat et gæt om næste paradigme.

Beslægtede emner: Innovation Management, brugerdreven innovation og Organisationsbevidsthed.
