Velkomst  Arne Stjernholm, CV   Organizational thinking     Visualisering  
Strategisk innovation    Innovation Management     User-centered innovation
Ledelsesmetaforer Links Initiativ for Kreativitet og Innovation  

Evangelist   English site

Foredragsvirksomhed

Anbefalinger

Jeg har samlet en håndfuld anbefalinger af mig selv som foredragsholder om innovation:

ECCI X

D. 14-17. oktober 2007 var jeg formand for den 10ende europæiske konference om kreativitet og innovation, ECCI X. Vi samlede 367 deltagere fra 40 lande kloden rundt. Konferencen blev en "smashing success", for nu at citere en af de amerikanske erhversvfolk, som deltog. I kan se nogle deltagerindtryk fra konferencen på denne side: http://www.piipl.dk/eccix.html - Herunder ses først et billede fra åbningen af konferencen, dernæst omtalen af min rolle i Børsen d. 16/10 2007:

Marts 2007: Danaher Conference on Innovation

I slutningen af marts 2007 deltog jeg som eneste eksterne 'plenary speaker' på den amerikanske koncern Danahers årlige innovationskonference. Danaher er en koncern med 45.000 ansatte fordelt på en række forskellige datterselskaber, herunder det danske Radiometer. Jeg havde kaldt mit foredrag "Innovation as a mindset in the organization". Foredraget var struktureret omkring tre hovedbudskaber:

Marts 2007: American Creativity Association

Jeg deltog i ACAs årlige konference i Austin, Texas, d. 21. - 23. marts 2007. Jeg holdt ikke et egentligt foredrag, men i stedet en lille workshop, som jeg kaldte "Kafka Circle". Det var en rundkredssamtale over en kort tekst af Franz Kafka, som på dansk hedder "Foran Loven". Herunder er programteksten om min workshop, samt et par billeder fra workshoppen.

"Kafka Circle - Revealing the Gatekeepers of Mind.
This session is a quiet, reflective dialogue, centered on a short text by Franz Kafka. The text, called “Before The Law”, is odd or mysterious. Participants read the text individually. Then Arne gives a short intro on Franz Kafka. Next, Arne will start asking questions, and the dialogue unfolds, revealing individual interpretations of the text. This text is as an inspiring tool for a conversation on boundaries for innovation adventures in a corporate setting, or on boundaries for personal development and creativity. The point is that we all carry some inner gatekeepers – becoming aware of this may encourage new adventures."

 
 

 Fra min workshop "Kafka Circle"

 Austin by night

Juni 2006: India Innovation Summit

Jeg var inviteret til at holde foredrag på den anden "India Innovation Summit" i Bangalore, 16-17. juni 2006. Konferencen var arrangeret af Confederation of Indian Industry og havde plads til 350 deltagere (flere meldte sig, men måtte afvises). Jeg holdt foredrag om brugerdreven innovation med udgangspunkt i Novo Nordisk.

Der er en voksende selvbevidsthed i indisk erhvervsliv, som er fulgt i kølvandet på store økonomiske liberaliseringer. Innovation ses som en naturlig del af den kraft, der skal gøre Indien konkurrencedygtig med resten af verden, ikke kun på billig service, men netop også på - innovation.

Efter konferencen blev jeg spontant inviteret til at holde foredrag på Bangalore Business Academy, hvor ca. 70 studerende mødte op søndag eftermiddag kl. 17.30, efter en lang arbejdsdag fra kl. ca. 7.30 - i en 7-dages arbejdsuge! Det siger noget om den iver, inderne lægger for dagen. De skal nok overhale os, og det er nødvendigt for at få en mere retfærdig fordeling af verdens goder.

 
Innovation i Indien er anderledes - ofte handler det om at hjælpe meget fattige mennesker, som denne religøse leder fortalte om.


I parken til hotellet plyndrede store flagermus palmerne for dadler. 


Her taler jeg for de studerende på Bangalore Business Academy.

Juni 2005: International Society for Professional Innovation Management (ISPIM)

Jeg besøgte ISPIM-konferencen for første gang juni 2005, hvor jeg holdt et foredrag med titlen "Domain Knowledge as a Barrier for Innovation". Konferencen blev holdt i Porto, og den var bestemt interessant, men den levede efter min opfattelse ikke helt op til sit navn; den var klart akademisk orienteret.

Et koncentreret referat af mit eget paper gengives her:

"This article describes the problem that domain knowledge on the one side is prerequisite to innovation, but on the other side can hinder breakthrough thinking, because the "vocabulary" of solutions is constrained by experiences of the past. The problem is illustrated with a case from business development. As a framework for attacking the problem a model is suggested, "The four C's of innovation", lining out the spheres of Context, Culture, Capabilities & Consciousness. Strategies for coping with the problem are proposed within each of the four C's. These strategies call for a balancing act; building on the core competencies of the company and at the same time disrupting this domain knowledge in order to open up for new thinking".

 

Her taler jeg på ISPIM 2005.


 

 

 Her er jeg i aktion på ACA d. 1/4 2004

 Det berømte kontrolcenter på Johnson Space Center

American Creativity Association's årlige konference, "THINK TANK 2004 - Recreating Creativity", Houston, 1-3. april 2004:

Jeg holdt et oplæg med titlen "Mirror, Mirror, on the Wall..." om de udfordringer, modne organisationer står overfor, hvis de ønsker at genoplive deres lyst til innovation.


Maj 2003: ASTD's internationale konference

Dette er verdens største konference inden for HR og uddannelse - der kom små 10.000 mennesker fra næsten 100 lande. I år havde de for første gang et spor om innovation. Jeg holdt foredrag om "How to turn end-user understanding into innovation". Det handlede om værktøjer til strategisk innovation, dvs. metoder til inddragelse af markeds- og slutbrugerperspektiver i innovationsprocessen. Jeg holdt nogenlunde samme foredrag i IKI' virksomhedsklub d. 2/6, se www.iki.dk.

 

 

 Her ses jeg på talerstolen ved ASTD i San Diego -

 - denne tilhører greb straks værktøjerne og begyndte at prøve dem af...


Marts 2003: American Creativity Association's årlige konference, "Creating the future"

Jeg holdt foredrag om "Opening the organizational consciousness for the future". Det er et emne, der har interesseret mig i årevis, men også et meget abstrakt emne. Jeg forsøgte dog at linke til praktisk ledelse, bl.a. inspireret af kilder som Foster & Kaplan: Creative Destruction, David Tanner: Total Creativity og Richard Leifer: Radical Innovation, såvel som min egen praksis. Herunder har jeg indsat introduktionsteksten til foredraget. Jeg vil forsøge at få skrevet indlægget ned i artikelform i løbet af 2003.

 

 

 Her taler jeg ved ACA 2003

 Her er jeg sammen med Bea & Sid Parnes, som grundlagde
Creative Problem Solving sammen med Alex Osborn

The biggest barrier for breakthrough creativity seems to be the organizational mindset. In every company strategies, competencies, culture, structure and processes all together form a paradigm of ways of thinking. Creativity means challenging this established paradigm, and the most profound barrier perhaps is that ideas conceived outside the boarders of the existing paradigm simply make no sense - seen with eyes of the established mindset. They are, so to speak, in the "blind spots" of consciousness. But how do we open the eyes of the organization?


Center for Ledelses seminar "Innovation - om at flytte grænser" d. 19/2 2003

Jeg holdt et foredrag med titlen "Innovation som økologisk system", der bl.a. beskrev de mange aktiviteter, vi har i gang i Novo Nordisk for at fremme den innovative kultur.

Ingeniørens konference "Innovation i produktudviklingen", 10. januar 2002

Her var jeg ordstyrer på konferencen og holdt desuden foredrag om "Strategisk Innovation som ledelsesdisciplin".

Teknologisk Instituts konference "Udvikling af intelligente produkter", 10-11. september, 2001.

På denne konference holdt jeg et foredrag om "Den store udfordring - at tænke et intelligent produkt", og jeg gennemførte derefter en workshop med brug af "Familien Hansen", se under Visualisering.


American Creativity Association's konference, 4.-7. april 2001 + 3M's Innovation Center.

American Creativity Association holder en årlig konference, der i 2001 foregik i hovedsponsoren 3M's hjemland, Minnesota. Temaet var "Creative Odyssey" og jeg var inviteret som taler med et foredrag, der bar titlen "End User Understanding Drives Strategic Innovation". Dette er også titlen på en artikel, som blev publiceret i "Journal of Innovative Management" vinteren 2001. I samme omgang var jeg inviteret til at holde mit foredrag på 3M's Innovation Center i St. Paul. Jeg tilbragte faktisk en hel dag i 3M's hovedkvarter, inviteret af Kimberly Johnson, der koordinerer 3M's interne græsrodsbevægelse for innovation.

Jeg benyttede lejligheden til at besøge Stephen Lundin, manden bag "FISH!" videoerne, da han også er bosat i St. Paul.

Fra 3M's Innovation Center i St. Paul.

 
Her holder jeg foredrag i hjertet af 3M...


Jeg fik lejlighed til at møde en af mine guruer, David Tanner,
forfatter til bogen "Total Creativity in Business and Industry".

 
- og her holder jeg foredrag på ACA's konference.

Man kan se mere om ACA på deres hjemmeside.


"Journal of Innovative Management" udgives af organisationen GOAL/QPC, der bl.a. er kendt for at udgive serien af "Memory Joggers". Deres hjemmeside er http://www.goalqpc.com. Såfremt du ønsker en kopi af artiklen, kan du blot sende mig en email: E-mail: arne@strategic-innovation.dk

Artiklen er i øvrigt oversat til dansk og udgivet i Børsens Ledelseshåndbøgers værk om "Innovation og Forandringsledelse".


Konferencen "Mere innovation! - i produkt- og forretningsudvikling"

D. 24.-25 oktober 2000 var jeg ordstyrer og hovedtaler på IBC's konference om innovation. Til denne konference lykkedes det mig at få inviteret Steve Lundin ("FISH!") fra USA med som hovedtaler - jeg mødte ham i foråret i San Diego, se nedenfor. Det var Steve's første optræden i Europa.


Innovation Network's konference i San Diego, 2000

D. 27.-30- marts 2000 deltog jeg i Innovation Network's årlige konference, "Convergence", der denne gang foregik i San Diego og havde undertitlen "Odyssey into Innovation". Jeg gav et kort foredrag, en såkaldt "Innovation Blitz Story". Titlen var den samme, som jeg også har brugt i Arizona: "Strategic Innovation - To dare to think with the heart", men da der kun var17 minutter til rådighed, var det meget koncentreret om selve den case story, der førte frem til "det surfende køleskab". Foruden denne såkaldte "17-Minute Success Capsule", afholdt jeg en aftenworkshop, hvor vi kunne gå dybere ned i stoffet. Convergence var en spændende oplevelse, både som taler og som deltager. Herunder er samlet at par billeder fra konferencen.


Jeg havde illustreret min casestory med tegninger.

 
Steve Lundin taler (FISH)

 
Ham her tog det helt køligt...


Fra afslutningen af konferencen


Til toppen


D. 7-10 november 1999 deltog jeg i IIR's konference "Strategic Innovation: Inspiration, Action & Results" i Scottsdale, Arizona. Faktisk var jeg en af to hovedtalere - den anden var den navnkundige George Land, hvis hovedværk er transformationsteorien (om udvikling efter S-formede kurver). Mit foredrag havde titlen "Strategic Innovation: To dare to think with the heart", og det gik rigtig godt, jeg fik utrolig god respons på stedet. Jeg tillader mig herunder at citere et par af de emails, jeg siden har modtaget fra konferencedeltagere:

"I thought your presentation at the conference, "Dare to Think With the Heart" was brilliant! And the graphic that brought the point home was the inverted triangles! Congratulations! I think it was the most original presentation at the conference!"

"I really enjoyed your talk and perspective on Strategic Innovation with a Heart."

Jeg udarbejdede en udvidet udgave af mit foredrag på dansk, som jeg brugte d. 8.-9. februar 2000, hvor jeg var ordstyrer og hovedtaler ved ebc-konferencen "Innovation i produkt- og forretningsudvikling".

Til toppen



Arne Stjernholm Madsen,
Strategisk Innovation ApS, Fengersvej 7, 2500 Valby
Tlf. 36 16 43 93 - www.strategic-innovation.dk

Sidste opdateringsdato: 2010-10-21 - COPYRIGHT Arne Stjernholm Madsen 2008

E-mail: arne@strategic-innovation.dk